Who Made My Clothes Ganni? - Christina Neubert
Uncategorized

Who Made My Clothes Ganni?

Denne her skjorte er fra Ganni, og jeg er rigtig glad for den, men jeg kunne også godt tænke mig at vide #whomademyclothes Ganni?

I dag starter Fashion Revolution Week og det går ud på at hele verden spørger, “who made my clothes” til tusinder af brands. Du kan selv være med – Lav en SHOW YOUR LABEL – Tag dit tøj på vrangen, tag en selfi, upload dit foto på Instagram, og hashtag #whomademyclothes til @(det brand som dit tøj viser) #FashionRevolution #fashionrevolutiondenmark. Det er SÅ simpelt, men det er SÅ vigtigt!

Fashion Revolution er i nu i gang på sit 4 år og flere og flere kommer med! Men vi er stadig langt fra hvor vi gerne vil hen. “Vi ønsker at modeindustrien kan blive en industri der værdsætter mennesker, miljø, kreativitet og profit ligeligt, og at vi alle har et ansvar for at det sker”. (Fashion Revolution)

Jeg vil selv gerne have tøj som er produceret med hensyn til mennesker og miljø! Som forbruger forlanger jeg gennemsigtighed og åbenhed fra tøjbrands verden over. Jeg forlanger at de tager ansvar for deres produktion, og er åbne omkring deres produktion – så vi som forbrugere har en chance for at vide, om vi støtter massiv forurening eller slavelignende tilstande for tekstilarbejderne.

Tænk at modeindustrien skulle blive den førende forurener af planeten og dække over en umenneskelig behandling af 36 millioner mennesker, som kan være alt fra, tekstilarbejdere der kun får 1/4 af en leveløn, sundhedsskadelige arbejdsforhold, i form af udsættelse for kemikalier, som også sker for børn, ingen mulighed for at komme i fagforeninger, MEGET lange arbejdsdage, tortur, mord og krænkelser.. Jeg synes det er ufatteligt i 2017, at vi stadig behandler hinanden og jorden som nogle tåbelige NO brainers! Den skønhed og kreativitet som tiltrak mig ved tøj engang, har jeg nu svært ved at finde, og i stedet bliver jeg fyldt med foragtelse og mistillid, når mærker gør reklame for deres kollektioner, uden at have taget ordentlig stilling til deres produktionsforhold.

Store globale aktører er kun interesseret i status quo. De vil have os til at tro, at alt er fint i forsyningskæden. Men i virkeligheden flytter mange bare deres produktioner nye steder hen og fortsætter med at udnytte mennesker og miljø på det groveste. Det er næsten fire år siden, nogle af de største mærker i verden forpligtede sig til at forbedre arbejdsforholdene ved at underskrive Bangladesh Accord on Fire og Building Safety. Fire år senere og på trods af voksende overskud og markedsandele, har nogle af disse mærker stadig ikke gjort deres forsyningsfabrikker sikre. Den triste kendsgerning er, at modeindustrien er stadig mere komfortabel med at plukke lavthængende frugter – ved at fokusere på ”grønne” initiativer – end at håndtere menneskelig udnyttelse i forsyningskæden.” (Livia Firth)

 

 

Relateret indhold