River Blue - Feeling Blue - Christina Neubert
Uncategorized

River Blue – Feeling Blue

RiverBlue.hd

Jeg var til premieren på dokumentar filmen River Blue i går arrangeret af Sustain Daily. Den blev vist i Empire på Nørrebro. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige – jeg er næsten tabt for ord!………….. Efter filmen fik jeg dog nogle gode snakke med ildsjæle, som selv brænder for at skabe ændringer, hvilket gav mig bare et lille spinkelt håb om, at vi stadig kan nå at skabe en bedre fremtid for vores planet og menneskeheden.

River Blue dokumentaren kræver jeg simpelhen, at du ser, hvis du får mulighed for det! Hvis du ikke ser den, så vil jeg næsten mene at du er en kujon eller en jordforræder :) I Kina er 70 % af drikkevandet forurenet og ingen gør noget ved det. Floder ligger døde og ekstrem giftige hen i indien, Indonesien og Kina samt andre steder i verden. Folk der bor i omkredsen af disse floder får cancer, som i en anden Tjernobil ulykke. Alt dette takket være fast fashion ( altså store griske billige modekæder )  Og hvorfor høre vi ikke en skid i nyhederne om det??? Det er jo ikke fordi, at det hele kommer bag på mig, for jeg har jo interesseret mig for bæredygtig mode i mere end 10 år og derfor dykket ned i dette her emne, men jeg er et menneske som bliver ramt af den slags – det går lige i hjertet på mig. Filmen blev efterfulgt af en paneldebat, med gæstespeaker Morten Dilling som er direktør for Dilling, der producere økologisk uldundertøj farvet på danske spinderier, og Søren Alling Sørensen som er medejer af butikken Res Res, der sælger bæredygtigt tøj (en butik som ligger på Guldbergsgade på Nørrebro. Jeg varmt kan anbefale) Under paneldebatten blev der snakket om, hvor godt det var at se at salen var fuld, og at folk var begyndt at tænke over dette her KÆMPE problem, men som der var en der sagde – Vi er rent faktisk kun 6 % i danmark som grubler over dette her, og som gør bare en smule ved det.

Hvorfor er vi så det, ja min konklusion er, at de store tøjkæder manipulerer med os – De får os til at købe mere og købe hurtigere end nogensinde ved at sælge lokkende billigt tøj. De store tøjkæder bruger 38 trillioner baljer af rent vand hvert år. Det sidste jeg har hørt, var at et større tøjfirma, jeg nævner ingen navne, er begyndt at få syet deres tøj på transportskibene, for at kunne følge med salget. ” Hva sker der lige for det? ” Og ja de danske online modemagasiner har også et ansvar! Jeg ser ikke andet end sleske reklamer på disse sider for disse kæmpe kæder. Køb alt dette på budget. Vær med på trenden på budget. Nu skal du bare eje denne her bluse som matcher dit budget. Køb disse her mega awsome smadret jeans, stonewashed af børn som har sprayet jeansne med giftige kemikalier uden masker i 9 timer om dagen, for at dine bukser kan få dette smadret look, og som nu har fået cancer i en alder af 18 på budget….

Så ok guys, hvis de store firmaer ikke vil gøre noget og modemagasinerne kun vil tjene penge og heller ikke vil tænke, så må vi forbrugere jo selv til at gøre noget!

Hvad kan I så gøre? I kan lade være med at købe så meget tøj, og især holde jer fra stonewashed jeans, hvis de ikke er produceret under ordentlige forhold. Det samme gælder for skindtøj og sko. Og så kan I joine the Fashion Revolution og samtidig spørge disse mega tøj brands #whomademyclothes

Faktisk har det aldrig været nemmere. Den store NGO Fashion Revolution som gerne vil ændre på dette her møj, har gjort det så nemt for dig, at du kan sende et brev/mail til et stort tøjbrand på 1 minut. Brevet er i forvejen skrevet, du skal bare udfylde dit navn og din mail. GØR det, så vi kan få de 6 % op på 100.

Gør det lige HER

riverblue2-619x295

GO LISTEN TO THE FASHION REVOLUTION PODCAST and Take Action! Ask your favourite fashion brands to give garment workers a voice! HER

podcastFR

 

 

Relateret indhold