Regitze Bay's sommer favoritter. - Christina Neubert
Uncategorized

Regitze Bay’s sommer favoritter.

 

Regitze Bay som er stylist og indehaver af den bæredygtige livsstils butik www.riverandraven.com har været så sød at gæsteblogge her på siden. Hun har her givet sit bud på hendes sommer favoritter. Jeg er meget vild med de bløde naturlige farver og sammensætningen, og man fornemmer nærmest, hvilken luksus man tilføre sin krop med disse items. I næste uge ved jeg, at noget af det bliver nedsat på webshoppen – så måske man lige skulle gøre et kup!?

“En af sommerens store tendenser er farven hvid. Hvid med hvid, eller hvid med alle tænkelige nuancer af creme, nude og nougat. Jeg har samlet et par farvoritter i den sarte farveskala, der er fantastisk til sommerbrun hud, saltvandslokker og smykker i guld.

Tusnelda Bloch i let bomuldsnet er perfekt til at lave et lag på lag look. Den har lidt ekstra længde og super tynde stropper som gør sig ufatteligt godt til sommerbrun hud. se her.

Neglelakker fra franske Kure Bazaar der er lavet på 85 % naturlige ingredienser som kartofler, gulerødder og pastinakker. Lakkerne er fri for toulene, dibutyl phthalater, syntetisk camfer og formaldehyd. Derfor kan man trygt bruge dem selv når man er gravid og har småbørn. Det er den brazilianske model Kartika Luyet der startede Kure Bazaar da hun selv blev mor og opdagede, at der virkelig manglede nogle neglelakker der var naturlige og fri for farlig kemi og samtidig levede op til hendes høje kvalitetskrav og sæsonens farver. se her.

Faliero Sarti tørklæderne er faktisk lidt af en velbevaret hemmelighed. Det er den bedste kvalitet jeg nogen sinde har oplevet. Faliero Sarti familien er italiensk og producerer deres tørklæder lokalt af de bedste materialer. Datteren er en sand tekstilkunstner der også rådgiver og udvikler tekstiler for mange af de store modehuse. Deres tørklæder er af den slags, som man bliver afhængig af, og jeg har dem selv på året rundt. Her er det et tyndt vævet tørklæde med indsyet sølvkæde som cool detalje. se her.

Tusnelda Bloch har denne sæson lavet en bomberjakke med DNA print. Den er helt enkelt skåret, som en bomberjakke skal være, og printet giver den karakter. brug den til små nederdele og stiletter eller til boyfriendjeans og klipklappere. se her.

Det svenske skomærke A.T.P All Tomorrows Parties er relativt nyt og særdeles fremadstormende. De laver deres sko og støvler i Italien, hvor de bliver håndsyet i vegetabilsk garvet skind. Deres kollektioner har altid super fine og helt enkle designs, som denne sandal i naturfarvet læder med enkel flettet detalje. se her.

Det unge mærke Base Range har base i Paris og laver deres økologiske undertøj i bambus. Deres designs er enkle og cool. Materialet falder som silke men har tyngde som en let bomuld, og det giver et loose udtryk, som er fantastisk at kombinere med en fin nederdel eller dine yndlingsjeans. se her

Kjolen i økologisk bomuld fra Peru står danske The Baand bag. De laver deres “everyday heroes” i den absolut bedste bomuldskvalitet du overhovedet kan opdrive. Fibrene er lange og glatte, og det giver et materiale, der ikke bare er holdbart ud over det sædvanlige, men også føles som silke. se her

– Regitze Bay

Relateret indhold