Naturlig og nem manicure fra Kure Bazaar - Christina Neubert
Uncategorized

Naturlig og nem manicure fra Kure Bazaar

Jeg har forkælet mine hænder her i weekenden med en manicure fra Kure Bazaar – en lille tester fra Regitze. Det var dejlig nemt med denne petit pakke. I pakken var der plastichandsker som indeholdte en conditioner creme, der skulle masseres ind i negle og hænder, en fil og en træpind til at skubbe neglebånd med.

Efter manicuren var mine hænder dejlige bløde og jeg fuldente med neglelakken fra Kure Bazaar. Denne her har en støvet gammelrosa farve, som passer til det meste. Her har jeg kun et lag lak på, men kom gerne 2 lag på for at dække helt.

Det er den brazilianske model Kartika Luyet, der har grundlagt Kure Bazaar. Lakkerne er shine og dækkende og holder godt. De er skabt på 85% naturlige ingredienser og de indeholder hverken tolune, formaldehyd, dibutyl phalater eller syntetisk campfer. Der findes rigtig mange farver og du kan finde dem hos River and Raven.

Relateret indhold