Jeans lovestory - Christina Neubert
Uncategorized

Jeans lovestory

For noget tid siden lavede jeg et indlæg om et lille lappeprojekt jeg havde gang i, hvor jeg fusionerede mine to yndlings jeans fra Kuyichi og Nudie. Det kom der de her par bukser ud af. Jeg glemte at tage et foto bagfra, men jeg har også lappet dem bagpå. T-shirten er fra et nyt mærke jeg har fundet. Det hedder The White Brief og laver tøj kun af økologisk GOTS certificerede materialer, som bliver lavet i lokale øko samfund.

Jeg arbejde en del med tanken om, at jeg ikke vil være en del af køb og smid væk kulturen. Mit buzz word er ordet SLOW. Gå med dit tøj igen og igen – vend det lidt på hovedet og tænk hellere, det her stykke tøj vil jeg gå med mange gange, i stedet for – jeg havde også det her på sidst og kan ikke tage det på igen. Hvordan elsker man sit tøj lidt mere? Vask tøjet nænsomt, måske endda håndvask det, læg det pænt i din gaderobe og ryd jævnligt op i dit tøj – få en lidt Zen feeling til dit tøj. Man kan også lave en downscaling af sit tøj, ved at købe mindre tøj. Du værdsætter det du har meget mere. Hvorfor have 7 hvide skjorter – hold dig til en – måske en du har ledt lidt længere efter og prøvet et par gange før du køber den. Gør din shopping til en leg! lad det ikke blive kedelig tidsfordriv. Du kan også gøre dig bekendt med nogle mærker, som gør det godt og følg med i hvad de laver – på den måde begynder du at forholde dig anderledes til dit tøj. Lav en tøj opsparing. De der hurtige køb – snyder dig bare i sidste ende. Enten var det alligevel ikke det rigtige og kommer til at ligge i tøjskabet og fylde, eller også er det så billigt produceret og med rigtige dårlige forhold bag sig, at det både ser grimt ud efter 2 vask og din tøjkarma måske heller ikke er så pæn.  Jeg veksler selv mellem genbrugstøj og nyt bæredygtigt tøj. Begge dele er jo fint, men jeg må inrømme jeg hælder mest til at støtte et tøjmærke som har arbejdet hårdt for at skabe en bæredygtig cyclus.

Relateret indhold