Glem alt om at købe dit festtøj her i december, lej det og læs LOVED CLOTHES LAST! - Christina Neubert
Uncategorized

Glem alt om at købe dit festtøj her i december, lej det og læs LOVED CLOTHES LAST!

 

“Julen er hjerternes fest <3 Hvis dit julehjerte banker for bæredygtighed, bevidst forbrug, klimavenlige hverdagsvaner og inspiration til et grønnere liv så er Sustain Daily Julestafet til dig. Vi viser hver dag i december, hvordan du kan tage dine grønne værdier med ind i juletiden. Dette er låge nr 15 i Sustain Daily Julestafet, og jeg vil bruge den til at skrive om tøjspild og leje af tøj til julens festligheder!

kalo4

November og december er julefrokosttid – Det ved vi alle. Og nytårsfesten er den afsluttende på året, som oftes kræver et outfit med spræl i! Til alle disse fester bliver der selvfølgelig flittigt købt nyt tøj og accessories. Desværre er det også sådan at ny forsking fra Greenpeace afsløre at mennesker over hele jorden forbruger meget mere tøj end de rent faktisk har brug for, og det er ikke længere kun i den vestlige del af verden. Det er foruroligende, for det er ikke helt uden konsekvenser! Ifølge Global Fashion Agenda’s “Pulse of the Industry report”, er moden ansvarlig for 92 millioner tons fast affald om året globalt, og den var også ansvarlig for 1715 millioner tons CO2 i 2015 og i 2030 har de forudset at begge dele vil stige med omkring 63 %. It’s a hole lot of shit!

Når det kommer til shopping og til at bruge tøj, så kan vores handlinger ændre alt. Vi bør faktisk overveje om det overhovedet er nødvendigt at købe noget og om det er det værd?

Jeg har valgt af samme årsag, at jeg ikke vil købe noget tøj her i december. Jeg har derimod lejet mit tøj – og det synes jeg faktisk fungere ret godt. Det er første gang at jeg har prøvet det, og tror bestemt ikke det er den sidste.  Der er rigtig meget andet man kan gøre for at ændre på sit tøjforbrug, og det behøver ikke være at boycotte alt køb. Man kan starte med at forlange mere af det som man køber. Du kan fx stille krav til kvaliteten både i forhold til materialet og holdbarheden, men også i forhold til kvaliteten af de menneskers liv, som har været med til at producere det. Og på den måde er du med til at vende udviklingen henimod den rigtige retning.

Kalo1

Der er rigtig mange arrangementer her i julen. Julefrokosten eller nytårsaften er fester hvor man godt vil give den lidt ekstra gas. Jeg synes det er sjovest, når man kan overraske de andre festdeltagere, ved selv at ligne en fin indpakket julegave! :) Jeg er en af de der aktivist typer som samtidig sætter pris på smukt eller sjovt tøj og skønhed, og det gør mig i festhumør at se, at andre har gjort sig lige så meget umage til en fest som jeg selv! Men der er jo bare lige det, at hvis man kun ejer 4-5 kjoler, hvilket jeg jo gør, fordi jeg har en capsule wardrobe (her ejer man kun 6 af hvert stykke tøj) så er der en chance for, at de andre har set en iført tøjet op til flere gange før.

Så outfit løsningen i år, ved den årlige tøseloge julefrokost, blev at leje mit outfit. Sidste år syede jeg det selv, men i år har jeg haft knap så meget tid. Jeg har derimod været så heldig, at få lov til at leje mit outfit af KALO Kopenhagen og denne skønne sag på billedet her er fra Day Birger et Mikkelsen. Jeg hentede den i Spotligth, en lille popup butik på Nikolajs Plads i Københavns centrum, som lejer hyldeplads ud pr. måned til kreative iværksættere, der står bag kunst, håndværk og dansk design. Jeg har tidligere skrevet lidt om KALO Kopenhagen – som er det første high fashion udlejningsfirma i Danmark. De har en garderobe, der er fyldt med styles fra anerkendte mærker af lækker kvalitet og fine designs. Prisen pr. måned er 1/10 af hvad tøjet har kostet i butikken. Man kan gå ind på deres hjemmeside på Kalokopenhagen.dk og se hele deres garderobe, som vokser. Det fungere normalt sådan at man får tøjet leveret til sin dør strøget og vasket, og det bliver også hentet retur igen, uden at du behøver at vaske det. Det er luksus med ren samvittighed.

kalo2

kalo3 copy

Hvis du tænker på, at du selv gerne vil gøre noget for at bekæmpe det store tøjspild, så kan jeg varmt anbefale magasinet LOVED CLOTHES LAST som en dejlig julegaveide.

Og du kan også lære mere ved at gå ind og støtte/følge organisationen Fashion Revolution og Fashion Revolution Denmark som jeg er country coordinator for! LOVED CLOTHES LAST er vores andet magasin, og det udforsker spørgsmålet om tøjspild og masseforbrug i modebranchen og inspirere dig til at købe mindre, pleje mere og vide, hvordan man får sit tøj til at holde i længere tid. Det er 124 sider med poesi, illustration, fotos, infographics og pakket med artikler, tips og interviews med ledere i den cirkulære modebranche og innovatører inden for tekstilgenbrug. Du kan bestille magasinet her eller tage forbi butikken RES RES som har det liggende.

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et dejligt nytår! <3

Screen Shot 2017-11-29 at 16.01.32

Relateret indhold